Der ligger et stort arbejde bag hver enkelt nyt design. Jeg syr, strikker og hækler mine modeller op i flere forskellige versioner og tester holdbarheden af alle designmæssige valg, såsom lommetype og lukkemekanismer i mine taskemodeller eller syteknikken i mine sengetæpper, interiørpuder og gardiner. Stof- og garnkvaliteten testes og vurderes efter, at det færdige produkt skal kunne holde i mange år. Jeg brænder for at udbrede håndarbejde og lækkert design. Derfor gør jeg mig også umage med at beskrive mine mønstre og opskrifter, så du kan arbejde med FRAAES design derhjemme.